Oplev somatisk yin yoga i Aarhus
med integreret ansigtsyoga og yoga nidra
– for ro, nærvær og kropsbevidsthed.
Somatisk yin yoga er en blid og sansende yogaform, hvor du arbejder med kroppen indefra. Jeg kombinerer klassisk yin yoga med somatiske bevægelser, så du kan mærke, lytte og tilpasse undervejs.
Klassisk yin yoga er en rolig og meditativ praksis, hvor du holder stillinger i flere minutter ad gangen. Den arbejder i dybden med kroppens bindevæv og led gennem blide, vedvarende stræk og skaber ro både fysisk og mentalt.
I somatisk yin yoga bevæger du dig langsomt og bevidst ind og ud af stillingerne. Du lytter til kroppen og justerer løbende, mens du integrerer små, blide bevægelser i de ellers statiske positioner.
Du arbejder med nærvær, ro, bindevæv og kroppens sanser, og du støtter samtidig nervesystemet i at finde balance.
Jeg guider dig til at mærke et område i kroppen og lade det åbne sig i sit eget tempo – enten gennem stilhed eller blid bevægelse. På den måde kan du opleve aktivitet i kroppen, samtidig med at du hjælper den med at give slip og finde ro.
Bindevæv er et levende og sansende netværk i kroppen – ikke blot en indpakning omkring musklerne. Det reagerer både på blid bevægelse og på langsomt, vedvarende stræk og har bedst af variation.
I undervisningen guider jeg dig gennem både rolige stræk og blide bevægelser, så vævet får variation og støtte til at bevare sin elasticitet og styrke. Når du bevæger dig langsomt og opmærksomt, hjælper du kroppen med at slippe spændinger og skabe mere plads.
I somatisk yin yoga arbejder du direkte med kroppens sanser ved at kombinere længerevarende stillinger med blide, bevidste bevægelser. Du træner din evne til at mærke kroppens indre signaler, registrere bevægelse og finde balance i kroppen.
Under din praksis falder nervesystemet til ro, fordi langsomme, bevidste bevægelser kombineres med opmærksomhed på kroppen og rolig vejrtrækning. Bevægelsen og sansningen signalerer til kroppen, at den er tryg, aktiverer det parasympatiske nervesystem og giver plads til afslapning, balance og indre ro.
Mine hold i yin yoga i Aarhus kombinerer somatisk yin yoga, ansigtsyoga og yoga nidra til en samlet praksis for krop, sind og nervesystem.
Ansigtet er følelsernes og kroppens spejl. Vi løsner spændinger i kæbe, nakke og øjne og fremmer ro i sindet.
Læs mere
Yogiens søvn. En guidet dyb afslapning der beroliger nervesystemet og integrerer kroppens oplevelser.
Læs mere
Startede med yoga for over 20 år siden. Underviser i somatisk yin yoga, ansigtsyoga og Yoga Nidra ved Aarhus.
Mød mig